Der findes ikke noget finere end sødt og blødt babystrik til små, nye verdensborgere. Der kan strikkes rigtig mange varianter til babyer. Det er alt fra suttekæder til huer, vanter, strømper, trøjer, bukser og meget mere. Babyers hud er sarte og det er derfor vigtigt at man strikker med garn der ikke kradser eller er for rå.
En sart babyhud skal værnes lidt ekstra om. Garnene på denne side er derfor nøje udvalgt, fordi de er ekstra bløde og skånsomme mod huden og ikke klør på baby. Babyer har på en lang række områder nogle andre forudsætninger end vi voksne, og derfor er det vigtigt, at vi tager nogle bestemte forholdsregler, når vi skal udvælge det garn, som vi bruger til at strikke og hækle babys tøj af. Den allervigtigste forholdsregel er selvfølgelig at sørge for, at baby trives i det garn, vi vælger. Her på siden beskriver vi hvad du skal være ekstra opmærksom på og hvad for noget garn der er godt at anvende til babystrik.
Hvilke egenskaber bør babygarn have?
En af de vigtigste egenskaber, som babygarn skal have, er, at det ikke må være stikkende eller kradsende i strukturen. Dette kan nemlig være irriterende for en babys sarte hud, så du bør udelukkende gå efter bløde garntyper.
Derudover bør du vælge garntyper, som kan holde til at blive vasket ved relativt høje temperaturer. Babyer har jo nemlig en tendens til at komme til at gulpe eller andet, hvormed det vil være rart for forældrene, hvis tøjet eller legetøjet kan holde til at komme blive vasket tit og ved forholdsvise høje grader.
Garnet du bruget til babystrik bør være åndbart og temperaturregulerende. Babyer kan nemlig ikke selv sige fra og tage deres tøj af, når de får det for varmt, hvor det er vigtigt, at garnet ikke har en tendens til at holde for meget på varmen. derfor bør du kun gå efter naturmaterialer da de altid er åndbare i forhold til, kunstfibre som generelt ikke er specielt åndbare.
Du bør vælge garn, som er relativt tyndt – specielt hvis du bruger et voksenmønster, som du skalerer ned. Her glemmer mange nemlig, at man også skal skalere tykkelsen på garnet ned, da baby ellers vil få svært ved at bevæge sig i det tykke garn.
Der er dog ikke nogen faste regler til hvad for noget garn du skal bruge til babystrik. Der er bare nogle faktorer man skal tænke over når man køber garn, så din baby kan trives bedst i dit hjemmestrik.
Disse garntyper bør du gå efter
Det kan måske virke uoverskueligt at finde noget garn, som lever op til alle de ovennævnte egenskaber, men der findes flere garntyper, som du sagtens kan bruge. For at gøre det lidt nemmere for dig, så har vi fundet nogle bud her:
100% bomuldsgarn
100 % bomuldsgarn er enormt åndbart, og så er det ganske let i vægt, hvilket gør det optimalt for en baby at have på. Bomuldsgarn kan desuden holde til at komme i vaskemaskinen og i tørretumbleren – dog bør du være opmærksom på, at farvet bomuldsgarn ikke bør udsættes for mere end 40 eller 60 grader.
100% uld
Du kan også med fordel bruge 100% uldgarn, hvis det har betegnelsen superwash eller 100% ren, ny uld. Dermed er fibrene i garnet så fine, at det ikke kommer til at genere babyens hud. Det er også muligt at vaske denne type uld i vaskemaskinen, hvilket er en stor fordel.
Drops Baby Merino
Drops Baby Merino er et 100% ekstra fin merino uldgarn, som er superblødt, åndebart og er garanteret kløfrit – perfekt egnet for sart babyhud.
Drops Baby Merino er kabelspundet og konstrueret af flere tynde tråde hvilket resulterer i ekstra elasticitet, som danner jævne og pæne masker . Denne specielle konstruktion gør det ekstra vigtigt at overholde strikkefastheden, strik hellere for fast end for løst.
Drop Baby Merino er spundet af fibre fra fritgående og mulesing frie dyr fra Sydamerika og det er Oeko-Tex Standard 100 certificeret. Garnet er superwash behandlet og skal derfor vaskes i maskine hvilket gør det perfekt for hverdagsbrug
100% Alpaca
100% Alpaca uld indeholder ikke lanolin ligesom det er gældende for får og anses dermed også for at være mere allergivenligt. Alpacaens uld giver lange, bløde fibre, der er meget slidstærke og suger kun ganske lidt vand. Ulden er samtidig meget let og så er det utrolig blødt og kradser ikke som noget uld kan gøre.
100% ren alpaca garna fibre er ubehandlede. Det betyder, at fibrene ikke har været udsat for nogen kemisk behandling, men derimod kun er vasket, før farvningen af garnet finder sted. Denne fremgangsmåde sikrer, at fibrenes naturlige egenskaber forbliver intakte samtidig med, at det giver en bedre form og tekstur til det færdige produkt.
100% Merino uldgarn
Merino uldgarn er ekstremt blødt og meget behageligt at have mod huden, da garnet ikke kradser. Desuden er merinoulden naturligt temperaturregulerende og holder dig varm, når du er kold og køler når du er varm. Merino uldgarn er derfor oplagt til babystrik. Merinould kan anvendes alene eller sammen med fx en tynd tråd alpaca eller silk / mohair.
Ingen faste regler
Der er dog ingen faste regler for, hvad der kan betegnes som babygarn, hvormed du ikke nødvendigvis skal begrænse dig til disse typer af garn. Der findes mange andre forskellige garntyper der også er gode til babystrik. Dog er det en god ide at have de ovennævnte egenskaber med i tankerne, når du shopper garn til babyer.